Event
Horsens Freja har mange opgaver i løbet af året, hvor vores flittige, frivillige giver en hånd med til forskellige events i byen, så vi sikrer indtjening til klubbens drift.
Dette er en forudsætning for at få økonomien til at løbe rundt, og vi er glade for al den hjælp vi kan få. Vi samarbejder bl.a. med Horsens&Friends, Horsens Kommune, AC Horsens og flere andre.
Man kan altid melde sig som frivillig til en fra bestyrelsen eller finde vores gruppe "Frivillige I Horsens Freja" på Facebook, hvor de forskellige opgaver lægges ud.
Vi har årligt disse tilbagevendende begivenheder:
Hockey stævne 2. weekend i marts
Billetsalg og indgange ved AC Horsens hjemmekampe på Nordstern Arena
Horsens Rockfestival 1. lørdag i juli
Horsens kræmmermarked weekenden uge 30
Jailbreak 2. weekend i august
Horsens Middelalder Festival sidste weekend i august
Opgaverne for de frivillige er mange: fra opsyn og pasning af teltcamp over barvagter til parkerings- og informationsvagter.
Der er altid en opgave for alle uanset om man er lille eller stor, har et par timer til overs eller kan lægge mange timer i arbejdet.
Vi er taknemmelige for hver en hjælpende hånd.
Som tak for hjælpen holder vi en fest for vores frivillige i løbet af efteråret.